October 30, 2019

October 17, 2019

October 3, 2019

September 19, 2019

September 4, 2019

September 4, 2019

July 1, 2019

Please reload

RECENT POSTS: 

FOLLOW ME:

  • Instagram Social Ikon
  • Pinterest

10 ting, jeg vil i februar

February 1, 2019

 (Billede fra Pinterest)

 

Det er pivkoldt i disse dage, og vejrudsigten tyder ikke på, at det ændrer sig foreløbigt. I stedet må jeg varme mig lidt ved tanken om, at februar forhåbentlig bliver en dejlig måned med fine ting på programmet. Her følger 10 ting, jeg vil i februar.

 

1. Binge-watche Game of Thrones med N. Fordelen ved kulden er, at den er en god undskyldning for at bruge vores aftener på sofaen i selskab med varme tæpper, te, Jon Snow og alle de andre. Vi er godt og vel halvvejs igennem serien - jeg for anden og N for første gang - og vi er så klar til sæson 8! Som først kommer til april. Suk.

 

2. Prøve Bassos teatermenu. 10 retter for lige knap 300 kroner, som meget passende kan kombineres med en tur i teatret.

 

3. Få styr på trailerlæsning af Q. Den store søde hest er lidt af en kylling på nogle punkter, og trailerlæsning har derfor været noget af en hurdle for os. Nu er der heldigvis begyndt at ske fremskridt, og jeg håber, at vi får et ordenligt gennembrud i sagen her i februar.

 

4. Have "Italienertæv" på Gorms i Jægergaardsgade, et koncept, hvor man betaler 350 kroner per person og får serveret det bedste fra menukortet af snacks, antipasti og gourmetpizzaer. N er, af uforklarlige årsager, ikke helt solgt på ideen. 

 

5. Nyde en hjemmeaften med hele balladen: alenetid, rødvin, takeout, tøsefilm, ansigtsmaske, chokolade og hvad der ellers hører sig til. Måske allerede her i weekenden, hvor N er i sommerhus.

 

6. Have gang i læsningen igen. Det har været sat en smule på standby i de sidste par uger af januar, da jeg som nævnt er startet på nyt arbejde (og fordi Game of Thrones er en tidskrævende affære). Men nu savner jeg at have snuden begravet i bøgerne, så det må jeg få genoptaget.

 

7. Spise fastelavnsboller. Det brugte jeg også en betragtelig del af januar på, men jeg blev ikke færdig. 

 

8. Drømme om sommerferieplaner. Jeg ved ikke om vi kommer ud at rejse i år, men der sker ikke noget ved at drømme sig lidt mod varmere himmelstrøg. N snakker om cykelferie i Danmark, og selvom det ikke kan måle sig med at drikke mojitos på en strand i Mexico, er jeg ikke helt afvisende over for ideen.

 

9. Tage til fest! For første gang i lang tid (hvis man ikke tæller nytårsaften med, hvor jeg selv var vært). Det bliver skægt, og forhåbentligt ikke med for slemme tømmermænd dagen efter.

 

10. Til åbent hus på en fin landejendom i Midtjylland. Altså måske. Hvis det lige passer, og hvis jeg kan lokke N med. Vi skal ikke købe hus lige foreløbig, men ligesom med rejsedrømmene, er husdrømmene et tilbagevendende fænomen hos mig. Jeg ønsker mig sådan en lille bondegård.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload