October 30, 2019

October 17, 2019

October 3, 2019

September 19, 2019

September 4, 2019

September 4, 2019

July 1, 2019

Please reload

RECENT POSTS: 

FOLLOW ME:

  • Instagram Social Ikon
  • Pinterest

Om at sige nej

February 28, 2019

 (Billede fra Pinterest)

 

Jeg har svært ved at sige nej. Til arbejdsopgaver, sociale aftaler og andet, som jeg ved tærer mere end det glæder. Det bunder i, at jeg er et venligt menneske, som gerne vil imødekomme alle, og som helt grundlæggende helst altid vil have ja-hatten på. Men det er ganske enkelt ikke realistisk. Jeg er mere end lidt kendt for at have et dagligt program, der er tætpakket og som kræver, at jeg ofte har fart på. Og sådan trives jeg egentlig også med at have det. Men derfor er det også vigtigt for mig at huske, at min tid er værdifuld. 

 

Det betyder, at jeg skal huske at sige nej. Sige nej til sociale aftaler, jeg egentlig ikke helt kan rumme, men som jeg af pligt føler, jeg bør sige ja til og investere tid og energi på, selvom jeg har mere brug for en stille aften derhjemme. Sige nej til at hjælpe mennesker, der aldrig kommer til at gengælde hjælpen, men som ganske enkelt har opsnuset, at jeg er flink og hjælpsom, og derfor øjner en chance for at få mig til at passe deres heste, tage imod urealistiske og urimelige opgaver på arbejdet og deslige.

 

Så jeg øver jeg på at sige nej. Det er en balancegang for mig, for mens det er vigtigt at jeg siger nej til ting, der dræner mig for glæde og overskud, giver det mig en fantastisk følelse at sige ja til spændende udfordringer og opgaver. Derfor ligger øvelsen for mig naturligvis ikke i at sige nej til alt jeg bliver præsenteret for, men ganske enkelt at sortere i det, så jeg netop har mere tid og overskud til de fede ting. Den største udfordring er hvad folk mon tænker om at få et nej fra mig. Bliver de fornærmede, irriterede, eller måske endda stødte? Her må mavefornemmelsen sejre over den gode opdragelse, der dikterer at imødekomme alle, uanset hvilke krav de måtte stille af mig. 

 

Hvis jeg ikke er god til at sætte grænser, er det svært for mig at beskytte min tid. At være venlig er ikke det samme som at stå til rådighed på alle timer af døgnet, og at træde et skridt tilbage og sige nej, er ikke det samme som at melde fallit. Tværtimod, hvis jeg er bedre til at sige nej, har jeg helt automatisk bedre tid til de ting, der gør mig glad.

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload