October 30, 2019

October 17, 2019

October 3, 2019

September 19, 2019

September 4, 2019

September 4, 2019

July 1, 2019

Please reload

RECENT POSTS: 

FOLLOW ME:

  • Instagram Social Ikon
  • Pinterest

Om kærlighed

May 22, 2019

 (Billede fra Pinterest)

 

Jeg har altid troet på kærlighed. Sådan en kærlighed, hvor man ikke sparer på noget, og som galoperer afsted i et festfyrværkeri af boblende glæde. Og jeg har aldrig været i tvivl om, at den helt store kærlighed også var mig forundt. Selvom jeg først fik min første (og eneste) kæreste som 24-årig, har jeg siden jeg var ganske ung været ganske sikker på, at ham jeg skulle binde pjalterne sammen med, fandtes et sted derude. At han så lod vente en smule på sig, gjorde ikke synderligt skade på mine romantiske forestillinger. Tværtimod. Man skal jo gå så grueligt meget igennem.

 

Det gjorde jeg vel også, selvom det i bagklogskabens klare lys syner ganske harmløst, ja faktisk næsten komisk. Tænk at det, der for ens yngre jeg føltes som verdens ende, få år senere er blevet til et par sjove historier. En forfængelig italiener, en nordjyde uden for følelsesmæssig rækkevidde, en franskmand, der lige glemte at fortælle at han havde en kæreste, blandt andre. Det gjorde ondt mens det stod på, men det var en del af det, jeg skulle opleve, og heldigvis for det. For en dag retter stjernerne sig ind, og man ender i sikker havn hos det menneske, man har det allerbedst med, og som får sommerfuglene i maven til at flakse helt ustyrligt. Og fordi man nøjsomt har arbejdet sig gennem listen med forlist kærlighed (eller det man troede var kærlighed), i øvrigt uden at vide hvor lang den er, er man ikke i tvivl, når man når til den rigtige. Det kan mærkes helt ned i maven, og det er en forunderlig blanding af at være spændt og føle sig tryg.

 

Derfor er dette skriv mest af alt et udtryk for min taknemlighed over, at jeg har fundet lige nøjagtig den kærlighed, jeg gik og drømte om. Hvor heldig har man lov at være? Tænk, at kærligheden kan være så ukompliceret, og at han passer så godt på mig, min N. Han rummer mig, selv når jeg er urimelig. Som dengang jeg blev sur, fordi han havde inviteret mig ind og se et teaterstykke, som det viste sig jeg ikke kunne lide. I blame PMS. Han rummer mig, når jeg er hangry, og spørger forsigtigt om jeg er sulten, hver gang jeg lægger op til ballade. Han siger jeg er smuk, og han synes, at jeg er lige som jeg skal være. Heldige mig.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload