October 30, 2019

October 17, 2019

October 3, 2019

September 19, 2019

September 4, 2019

September 4, 2019

July 1, 2019

Please reload

RECENT POSTS: 

FOLLOW ME:

  • Instagram Social Ikon
  • Pinterest

Status

July 1, 2019

(Billede fra Pinterest)

 

Mandag er sådan en dejlig dag at gøre status på. Inden jeg for alvor tager hul på en ny uge, så synes jeg det er ret fint at samle op. Ikke bare på den seneste uge, men på den seneste tid. Hvad var dejligt og hvad skal gøres bedre. I dag er det så endda både mandag og den 1. juli, så meget desto mere grund til en lille status.

 

Egentlig har jeg haft et dejligt forår og en god start på sommeren. Jeg er kommet ind i en god hverdagsrytme med fuldtidsarbejde. Selvom jeg nu bruger en god portion af mine vågne timer på at arbejde, så giver det faktisk en ro og et overskud, som jeg ikke har følt længe. Det med at gå på arbejde fra klokken 8 til 15.30 og så have fri, fungerer ualmindeligt godt for mig. Det gør det nok især fordi jeg er så heldig at have gang i et vikariat, der ikke er så stressende, at jeg tager det med mig hjem, når jeg har fri. Derimod føler jeg mig fri i hovedet mere eller mindre så snart jeg forlader kontoret, og det skal man ikke undervurdere. Jeg har fri i weekenderne, og det i sig selv har frigjort ny og dyrebar tid. I min status som vikar ligger der naturligvis en usikkerhed i, hvor længe endnu jeg kan beholde min nuværende stilling. Og det er egentlig ok. Som det ser ud lige nu, skal jeg være her til midt oktober, og til den tid håber jeg at have fundet noget andet og mere permanent, som kan fortsætte i. Så. For en stund har jeg fundet ro i mit arbejdsliv, og det er faktisk det vigtigste lige nu. Ro og stabilitet. Det har jeg trængt til. 

 

Jeg kommer til at holde tre ugers ferie i løbet af juli og august, men grundet min (trods alt) lidt usikre arbejdssituation, har vi ikke kunne planlægge noget vildt og voldsomt. Derfor er status lige nu, at de første to uger af min ferie står på sommerhus med min far og co., pasning af min mors hund og hus, og masser af hygge med N og hestene. Måske vi så kan klemme en lille spontan tur ind i august, inden jeg begynder at arbejde igen. Det er nu ik' så ringe endda. 

 

I mellemtiden håber vi på dejligt dansk sommervejr, så vi kan komme på nogle gode dagsture rundt omkring i landet. 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload