June 30, 2020

April 27, 2020

March 17, 2020

January 27, 2020

January 7, 2020

October 30, 2019

October 17, 2019

Please reload

RECENT POSTS: 

FOLLOW ME:

  • Instagram Social Ikon
  • Pinterest

Uge 18

April 27, 2020

(Billede fra Pinterest)

 

Vi er næsten fremme ved maj, og verden befinder sig stadig i corona-stilstand. Det er underligt, men en ny slags hverdag har også indfundet sig, og den trives jeg egentlig ganske udmærket i, selvom jeg, sikkert som mange andre, føler at jeg er i lidt af en venteposition. Det er klart, at mine uger ser anderledes ud nu, end de plejer at gøre, primært fordi der er skruet gevaldigt ned for socialt samvær og deslige. Ligeledes er stævne- rejseplaner fortsat helt på standby.

 

Alligevel tænkte jeg, at det kunne være fint med et overblik over hvordan den kommende uge ser ud hos mig. Jeg synes selv det er hyggeligt at følge med i hos andre, fx dygtige merimeri og SneglCille, så nu giver jeg den et skud her. 

 

Mandag

Billedet øverst i dette indlæg er måske lidt misvisende, for dagen i dag byder på silende regn, efter ugevis med sol og tørvejr. Det passer mig imidlertid glimrende. For det første skriger græsset på vand, så det kan gro og blive til god og nærende hestemad. For det andet er det ualmindelig hyggeligt at sidde her på min hjemmearbejdsplads med tæpper, te og stearinlys, mens regnen falder udenfor. Jeg har en del løse ender på arbejdsopgaver, som jeg gerne vil have styr på i denne uge, så det tager jeg fat på i dag. Senere håber jeg på, at vejret klarer en smule op, så jeg kan komme en tur i skoven med Aladdin.

 

Tirsdag

I morgen fortsætter på samme vis som mandag med arbejde, og om eftermiddagen skal jeg ride dressurundervisning på Q. I disse tider er jeg heldig at dyrke en ganske kontaktfri sport, som kan udøves på sikker vis, på trods af corona. Efter undervisning er det hjem til pasta og et glas rødvin #kuntilkanten. 

 

Onsdag

Onsdag holder jeg hestefri, og det betyder som regel, at jeg snupper en time eller to mere foran skærmen med arbejde. I denne uge skal jeg også have sendt hestenes vinterdækkener til vask og imprægnering, og så har N og jeg aftalt at hente sushi til aftensmad. Ikke dårligt. 

 

Torsdag

På torsdag har jeg et par virtuelle møder, og derudover en helt almindelig arbejdsdag. Om eftermiddagen satser jeg på en ridetur i skoven med min mor, hvis vejret holder. 

 

Fredag

Fredag er jeg alene hjemme hele aftenen, da N er på arbejde, så når jeg er færdig med at arbejde og ride, har jeg vilde planer om at gøre køleskab rent. Når det er ordnet, har jeg snart heller ikke flere projekter at kaste mig over i vores lille lejlighed. Aldrig har der været så pænt og ryddeligt... 

 

Lørdag + Søndag

Weekendens planer kommer nok til at glide lidt ud i ét, primært fordi vi som sådan ikke rigtig har nogle planer. Jeg skal selvfølgelig ud at ride, måske pudse noget af hestenes udstyr, gøre lidt rent herhjemme (selvom der jævnfør ovenstående punkt ikke rigtig trænger), og så vil jeg gerne læse lidt. Pt. læser jeg Suite Française, som indtil videre er en anbefaling værd. Måske den kommer med i Emmas Bogklub, når jeg engang er færdig med at læse?

 

Når jeg sådan lige får det hele remset op, kan jeg godt se, at min uge er ret rutinepræget. Det er den til en vis grad altid, da meget tid går med arbejde og heste, men det her alligevel meget ensformigt, selv for mig. Lad os lige krydse fingre for, at den corona snart skrubber af. 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload